Privatliv

Faktisk betyder appen, at hendes børn får lov til flere ting, fordi hun kan have kontrol med, hvad der sker, mener hun.

• Så for mig at se øger det faktisk deres frihed, siger hun.

Det er, for mig, en vild logik

Den er svær. Jeg voksede op før teknologien der kan spore en på den måde. Til gengæld skulle jeg hver dag ringe til enten min mor eller min far, og meddele at jeg var kommet hjem fra skole. Hvis jeg ikke var kommet hjem fra skole, så skulle jeg ringe og sige hvor jeg var istedet for at være hjemme (venner, fritteren, whatever, bare de hørte fra mig). Fordi jeg er en værre duksedreng, så misbrugte jeg det aldrig, så vidt jeg kan huske. Det fungerede meget godt, og det er noget jeg har tænkt mig at forsøge at gøre med mine børn når de bliver i den alder, hvor de har lidt mere autonomi. Det er fristende at installere sådan en app, men jeg ville godtnok ikke have været særlig glad for det, hvis mine forældre havde haft den mulighed, og gjort brug af den.

Med telefonopkaldet giver man muligheden for at vise dem tillid til at de godt kan finde ud af at administrere det, og være ærlige. Til gengæld, hvis de ikke ringer, og ikke tager telefonen hvis man ringer, og ikke svarer på beskeder, så kunne sådan en app der jo være meget rart. Men jeg har jo ikke lyst til at overvåge dem.

Jeg synes stadig den er svær.

Jeg vil sige at det kommer meget an på alderen. Artiklen her omtaler 6. Til 9. Klasse hvilket jeg synes begynder at blive en gråzone for at tracke sine børn hele tiden. Hvis det var mindre klasser synes jeg det kan give god mening som en hjælp til barnet så han/hun ikke behøver at huske at ringe hele tiden. Men den kan drejes på mange måder. Det kan hjælpe forældrene for unødvendige bekymringer og mindske stress og det kan hjælpe barnet med kommunikere hvor han/hun er.

Til gengæld vil jeg sige at det ALDRIG må ske uden barnets sammenstykke.

Jeg kan se det være rigtig fedt for begge parter med denne teknologi men det kræver tillid i begge retninger. Forældrene skal stole på deres barn og kun bruge gpsen hvis nødvendigt (barnet ikke svarer på opkald eller kommer hjem som aftalt) og barnet skal stole på at det ikke bliver misbrugt til konstant overvågning.

Jeg kan se mig selv (når jeg før børn selv) at jeg sætter os alle ind i homeassistant så alle kan se hvor alle er. Har det lige nu for kæresten og migselv og synes faktisk det er fedt selv om jeg maks bruger det en gang om ugen eller mindre. Har f.eks brugt det til at se om kæresten er på vej hjem fra arbejde hvis hun har glemt at skrive, så jeg kan starte aftensmaden i god tid. Hun er på cykle så jeg ved at hun ikke svarer mens hun kører. Her er gpsen genial. Den giver i øvrigt ikke en precis lokation men siger hvornår hun forlod arbejdet og så opdaterer den ellers kun hvert 15. Min. Men det er nok til simple små praktiske ting. Et andet eksempel, jeg kommer hjem. Kæresten er her ikke. Kigger på kortet og kan se hun er i Rema.. super, jeg ringer og spørger om hun kan tage x med hjem.

Ved ikke helt hvad jeg vil sige med alt det her, andet end at det kan være fedt, men det skal gå begge veje.

Jeg har en ordning med mine forældre om at de kan sende en bestemt besked til min telefon, som så automatisk sender min position tilbage til dem. Det var min ide og jeg har kan jo altid se når jeg modtager den bestemte besked, at nu vil de vide hvor jeg er. De har kun brugt den to gange, og det har været når jeg er taget i byen og har glemt at skrive det.

Hvis man som jeg selv indvilger i at blive tracket så er det ikke et problem i min optik. Men det skal selvfølgelig ske med samtykke, og jeg kan godt lide at det ikke er en passiv tracker, men at den skal aktiveres på en måde så jeg også kan se det.