this post was submitted on 10 May 2024
12 points (100.0% liked)

Teknologi

199 readers
3 users here now

For debat og nyheder omkring teknologi af alle former.

founded 1 year ago
MODERATORS
 

Jeg elsker at oversætte FOSS-projekter til dansk, og jeg mener det er et vigtigt arbejde. Vi er et lille land og vi bør værne om og bevare vores sprog i en globaliseret verden. Der alt for mange apps med dårlige eller slet ingen oversættelser til dansk, så når jeg kan bidrager jeg kender med oversættelser af apps til FOSS-projekter.

Jeg har i nogen tid gået og leget med tanken om at skabe en online ordbog med oversættelser og forklaringer på de teknologi-begreber, enten ikke findes i normale ordbøger endnu, eller som vi slet ikke har et dansk ord for. Et eksempel på et opslag i ordbogen kunne være:

tracker

  • sporingsmekanisme: kode, der indsamler og automatisk sender data om enheden og/eller brugerens adfærd på enheden til en ekstern server

Jeg mener at en sådan ordbog vil være nyttig for dem, der har brug for danske forklaringer, fordi de ikke kan engelsk. Primært tænker jeg dog at den vil kunne fungere som standard for hvordan man oversætter ordene fra dansk til engelsk. "tracker" kunne jo også oversættes direkte til "sporer" eller mere grovkornet til "sporingsenhed", som på ordbogen.com. Med en ordbog, så kan vi måske få noget standardiseret terminologi, så den her tek-jungle bliver lidt lettere at navigere for alle, der forstår dansk.

Det forekommer mig naturligt, at hvis vi skal have den bedste, mest dækkende ordbog, så skal ordbogen i sig selv være et FOSS-projekt. Jeg kunne ikke tænke mig en bedre flok mennesker, til at sætte gang i det her end os på feddit. Mange af os har interesse i FOSS, og vi er da også nogle stykker der er interesseret i sprog.

Jeg ved ikke hvordan man bedst skal hoste den her ordbog. Min umiddelbare tanke er github/codeberg, men hvis I har bedre ideer så sig endelig til.

PS: Jeg faldt over denne liste, som jeg tænker kunne være et godt udgansgpunkt.

top 5 comments
sorted by: hot top controversial new old
[–] [email protected] 6 points 6 months ago (1 children)

Jeg mindes på datalogi-studiet at mange synes det var sjovt at bruge danske ord frem for de engelske begreber - fx ligefrem at sige datamat i stedet for computer.

Jeg synes det lyder som en god ide og jeg ville gerne bidrage. Det sagt, så har jeg ikke de store forhåbninger om at det bliver relevant. Sprog og introduktion af fremmedord er desværre en meget organisk ting og ikke noget der er nemt at standardisere bare sådan. Jeg tror også der er mange ord der er rigtig svære at oversætte. Du bruger fx ordet "server" i din tracker definition men det er også et fremmedord - skulle det være "tjener"? Det lyder underligt, men måske?

Men om ikke andet lyder det sjovt :)

Jeg er enig i at det er vigtigt at holde fast i sproget og jeg har faktisk også oversat Lemmy's standard UI til dansk netop derfor 🙂. Det virkede også relevant at interfacet kunne være dansk nu hvor vi har en dansk instans. Men jeg ved egentlig ikke hvor mange der bruger den danske brugergrænseflade (udover mig selv). Jeg har et indtryk af at de fleste bruger apps og jeg vil gætte på at de fleste apps kun er på engelsk?

[–] [email protected] 6 points 6 months ago

Jeg indrømmer gerne at det næppe bliver relevant, men til min egen oversættelsesbrug er det nyttigt, da jeg ofte er usikker på hvad jeg lige skal skrive. Det er selvfølgelig også for sjovs skyld at finde på danske ord (eller fordanskninger). I indlægget lyder det måske som et lidt mere seriøst projekt, end det egentlig ville være :P

[–] [email protected] 6 points 6 months ago* (last edited 6 months ago)

Sidder og læser en engelsk bog oversat til dansk, og fornemmer at oversætteren har haft det svært. Måske en hybrid mellem ordbog og opslagsværk så man også kan beskrive almindelig brug (oversætteren lavede Linux om til Linus, lad være med det!)

Jeg hjælper også gerne hvis der er noget jeg kan hjælpe med, teknisk eller med at skrive :)

[–] [email protected] 3 points 6 months ago (1 children)

Det lyder fedt og jeg har egentlig også tænkt nogle af de samme tanker. Jeg har tidligere faldet over

hvis det kan være til gavn. Der er dog ikke forklaringer, kun oversættelser.

[–] [email protected] 1 points 6 months ago

De er da super!