this post was submitted on 12 Jun 2023
21 points (100.0% liked)

Feddit.dk

935 readers
10 users here now

Et meta-forum for nyheder, meddelelser og debatter omkring Feddit.dk i sig selv.

Man er også velkommen til at poste her hvis der ikke er nogen andre fællesskaber der passer.

founded 1 year ago
MODERATORS
 

Hele den her polemik omkring Reddit og vores nye hjemme hjem her på Lemmy får mig til at tænke tilbage på diverse fora og andre fællesskaber jeg har været en del af. Del gerne ud af jeres gode/dårlige historier med fællesskaber online og lad os være lidt nostalgiske sammen.


For mig var mit første reelle online fællesskab et mindre anime forum jeg var en del af i mange år. Der var noget utroligt befriende i at være en del af et fælleskab, og være helt anonym. Man kunne på en måde være meget mere sig selv ved at have en online persona.

Da sociale medier blev mere udbredt, blev hele den idé vendt på hovedet og alt var pludselig meget fokuseret på at man skulle kende folks rigtige identiteter og have et indblik i deres liv. Det tilføjede en ny dimension som jeg både sætter pris på, men også kun sparsomt deltager i.

For mig var Reddit en tilbagevenden til en online persona hvor jeg som udgangspunkt ikke afslører hvem jeg reelt er. Ikke fordi jeg har en masse hemmeligheder, men bare fordi så kan jeg være mig selv på en anden måde. Og det glæder jeg mig til at fortsætte med her på Lemmy.

you are viewing a single comment's thread
view the rest of the comments
[–] [email protected] 2 points 1 year ago

Ah ja, den danske Slashdot. Der var jeg også virkelig meget og har stadig venner jeg mødte via sitet for over 20 år siden.